Ingen løse hunde i skov og på strand
Selvom det kan være fristende at lade hunden løbe frit og få god motion på stranden, så er det ikke tilladt i perioden fra den 1. april til 30. september. I denne perioden skal hunden være i snor både på strand og i skov. Naturvejleder Bo Storm opfordrer derfor hundeejerne til at bruge hundeskovene, hvor hunden kan løbe frit.
I Hjørring Kommune er der mange hundeskove. Det er gratis at benytte sig af kommunens og Naturstyrelsens hundeskove, og er hunden lydig, er der ingen problemer med, at den kan løbe frit rundt uden snor.
Der er hundeskove/marker i Hjørring Kommune på følgende steder: Hjørring Hundemark, Hundepark Hirtshals, Hundeskov Tversted Søerne, Lilleheden Klitplantage Hundeskov, Nybæk Plantage Hundeskov, Tornby Klitplantage Hundeskov, Tversted Klitplantage Hundeskov, Sindal Hundemark ved Teglgårdsvej og den nye Hundeskov i forbindelse med Slotved Skov for enden af Gefionsvej.