Billede beskrivelse

Indstil frivillig til økonomisk skulderklap

18. november 2017 kl. 11.18

I disse dage bliver kandidater fra hele landet indstillet til prisen Årets Energibundt, hvor en præmie på 75.000 kroner følger med æren. Der er lige nu en overvægt af indstillede fra Sjælland, men det kan nå at ændre sig. Der er frist 19. november.

Frivillige i lokale idrætsforeninger og klubber er hver dag med til at sikre, at der er luft i boldene, hold bliver trænet, stævner bliver arrangeret, og at der er styr på transport frem og tilbage.

Det store arbejde, som de frivillige lægger i de lokale idrætsforeninger på tværs af hele Danmark ­- og som det gode foreningsliv er så afhængigt af - ønsker Danmarks Idrætsforbund og Ørsted at hylde. Og netop i disse dage indstilles frivillige fra hele landet til prisen som Årets Energibundt.

- Vi ønsker med prisen at sætte fokus på det store arbejde, som tusinder af frivillige landet over lægger i foreningslivet. En uselvisk indsats, der er helt afgørende for det lokale foreningsliv, siger Hanne Blume, HR-direktør i Ørsted, der er med til at afgøre, hvem der skal have prisen

Man kan indstille en frivillig på orsted.com/energibundt.

Prisen som Årets Energibundt uddeles ved DR’s store show Sport 2017 6. januar 2018 i Boxen i Herning. Vinderen af prisen kan se frem til en samlet præmie på 75.000 kroner, mens der er 10.000 kroner til både anden- og tredjepladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste