Billede beskrivelse

Indbrudstyve mørklægger sommerhuse

Det er især designerlamperne, der har stået for skud, efter flittige indbrudstyve har været på spil i Vendsyssel

15. februar 2022 kl. 11.18
Opdateret 23. maj 2022 kl. 10.17

VENDSYSSEL: Tyveri af designerlamper var det gennemgående tema, da Nordjyllands Politi i løbet af weekenden modtog adskillige anmeldelser om indbrud i sommerhuse i det nordvestlige Vendsyssel.

Mandag blev der så føjet yderligere to anmeldelser til politiets liste.

På Øresundsvej ved Lønstrup er der i perioden 6.-14. februar forsvundet en hvid PH5-lampe. Fra weekenden lå der i forvejen to anmeldelser om indbrud på samme vej. Tyvene er i alle tilfælde kommet ind via et opbrudt vindue. Udbyttet fra de to andre indbrud var ligeledes designerlamper.

På Lillehundsvej ved Skallerup Klit har ubudne gæster også taget en PH5-lampe med sig efter at have brudt et vindue op. Derudover er der stjålet fire Arne Jacobsen Syver-stole. Indbruddet er sket i perioden 24. januar til 13. februar.

Se også
Indbrudsbølge i sommerhuse - tyve gik især efter én ting
Se også
Besynderligt indbrud i sommerhus: Tyven sov i sengen - og tændte op i brændeovnen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste