HJØRRING: Idrætsprisen for 2017, Prisen for særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer 2017, Foreningslederprisen 2017 og Unglederprisen.
Disse prismodtagere afsløres mandag 7. maj klokken 19 på Hjørring Rådhus i byrådssalen.
Formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Børge Bech udtaler i en pressemeddelelse fra kommunen.
- Jeg ser hvert år frem til at hædre kommunens idrætsudøvere og foreningsledere. Vi sætter fra kommunens side stor pris på det kæmpe arbejder, der udføres på frivillig basis i foreningerne og de idrætspræstationer, som de nominerede knokler for i det daglige og som er med til at gøre Hjørring Kommune kendt ud over kommunegrænsen.
Kandidaterne er udvalgt blandt indstillinger fra foreningerne og 100 personer er udvalgt til at modtage Hjørring Kommunes Idrætspris. For at modtage idrætsprisen skal udøvere for eksempel have vundet officielle dansk eller jysk mesterskab eller sat officiel danmarksrekord.
Til de øvrige priser "Foreningslederprisen", "Unglederprisen" og prisen for "Særligt bemærkelsesværdige idrætspræstationer" er der i alt valgt ni personer, der går videre til nomineringen. Det afsløres først ved prisuddelingen, hvem der får de enkelte priser.
Unglederprisen uddeles i samarbejde med DGI og Spar Nord Fonden.
Diplom og pokal gives som et bevis på, at Hjørring Kommune sætter stor pris på det kæmpe arbejde, der lægges i den frivillige sektor for at gøre Hjørring Kommune kendt ud over kommunegrænsen. Borgmester Arne Boelt og formand for Folkeoplysningsudvalget vil tale ved arrangementet.
Underholdningen er lagt i hænderne på to dygtige musikere, der går i Talentklassen på Hjørring Musiske Skole: Astrid Lysholt (saxofon) og Frederik Pilgaard (guitar). Musikernes repertoire består af både gamle klassikere og mere ukendt materiale primært omkring blues og jazz.
Alle er velkomne til prisuddelingen.
Idrætspriser overrækkes på rådhuset
Hjørring Kommune er klar til at hædre kommunens dygtige idrætsfolk og -ledere
03. maj 2018 kl. 10.24