POULSTRUP: Støtteforeningen for Poulstrup Friskole og Børnehus arrangerer koncert med Ib Grønbech & Band, der spiller i Poulstrup Hallen, lørdag 8. september.
Prisen for at deltage er 395 kroner, der dækker tre retters menu fra Martin Kok - mad med omtanke. Dansemusik leveres af DJ Carsten Rytter fra klokken 19-21 og igen efter koncerten til klokken 01. Koncerten med Ib Grønbech & Band varer to timer.
Billetsalget foregår via www.pv81.dk
Det er muligt at reservere bord, så man kan sidde samlet, og det skal ske til mail: tko@poulstrupfri.net

Ib Grønbech spiller i Poulstrup Hallen

Ib og Band indtager hallen 8. september, og billetsalget er i gang

18. juli 2018 kl. 17.58

Musikalsk legestue

Ib Grønbech & Band vælter ganske enkelt koncertstederne, dels med hans og bandets sublime musikalske evner, dels med Ibs uforlignelige humor, lyder det fra arrangørerne, lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse.
Der venter publikum en skøn forening af kunstnerens største hits fra de seneste 30 år leveret med masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når den er bedst. En aften i selskab med Ib Grønbech udfordrer både stemmebåndet og lattermusklerne med sjove sangtekster serveret på vendelbomål og iørefaldende popmelodier. Det hele ender ud i uundgåelig fællessang. Det er ikke stand-up. Det er heller ikke "bare" en koncert. Det er musikalsk legestue.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste