Billede beskrivelse

I Løkken er det tørre vejr en fordel

19. juni 2023 kl. 11.00

Det lyder måske som en kliché, men hvis man i løbet af sit liv har besøgt Løkken på blot en enkelt lun sommerdag i juni, juli eller august, så er man i "risikozonen" for at blive 'hooked for life' derfra fremadrettet.

De sidste par uger har været et synligt bevis på kystbyens popularitet med blandt andet kvalitetstimer i sandet ud for de ikoniske badehuse, mens der er blevet badet, solbadet og hygget, før mange også har besøgt byens restauranter.

Megen aktivitet

Modsat haveejere og landmænd, der virkelig hungrer efter vand, så priser Løkken's erhvervsdrivende det varme og yderst solrige vejr lige nu, for det er lig med masser af leben og aktivitet i butikkerne og på byens populære spisesteder.

Billede beskrivelse

Man skal faktisk nu helt tilbage til 1992 for at finde en tilsvarende periode med en lang byge, der lader vente på sig - men for mange af byens virksomheder er det lykken, da det skaber en god mulighed for at vise, hvad man kan tilbyde.

Siden sidste sommer har Løkken også fået flere restauranter, og byen er generelt inde i en god fase, hvor mange erhvervsdrivende efter coronapandemien synes at kigge fremad med mere optimisme og håb.

De nye butikker

Løkken er ikke blot blevet tilført flere restauranter, hvor smagsløgene kan blive besnæret - der er også flere byggerier i gang, som fortæller om, at byen er et godt sted at bo hele året rundt, blandt andet symboliseret af, at Sonne Huse og Klithusene ApS er kommet godt i gang med at bygge ved siden af Josefines Have.

Flere butikker er også begyndt at fremkomme i gaderne - det kan godt være, at nogle nu og da lukker ligesom alle andre steder, men så synes der snart at åbne noget nyt, hvilket vidner om en positiv erhvervstilgang i området.

Inden for den kommende tid kan Løkken Folkeblad således blandt andet berette om flere nye, spændende butiksåbninger i Nørregade - dette kan du naturligvis snart læse mere om i avisen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste