HJØRRING: I weekenden uge 36 sørger butikkerne i Bispetorv Bycenter i Hjørring for, at kunderne får lidt at gnaske på i forbindelse med deres indkøb. I et stort telt på p-pladsen vil der over flere dage blive budt på lidt af hvert: Fredag 7. september er der gratis pølser og brød fra klokken 15 til 16.30, mens man kan gå ombord i et sildebord lørdag 8. september fra klokken 11.30 - 13.
Lørdag er også afsat til en kulinarisk konkurrence: Bispetorvs dommerpanel vil kåre intet mindre end Hjørrings bedste frikadelle fra klokken 14. Vil man tilmelde sig dysten, så kan man tilmelde sig på Bispetorv Bycenters facebook-side eller hos Harald Nyborg.
Søndag 9. september indbyder bycenteret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse til stort kagebord med kaffe fra klokken 14 - 16.
Her kan man købe billet i Føtex, og pengene går ubeskåret til Kræften Bekæmpelses Hjørring-afdeling.
Hvem steger Hjørrings bedste frikadelle?
Weekend med masser af mad på Bispetorv - også kagebord til fordel for Kræftens Bekæmpelse
24. august 2018 kl. 14.15
Opdateret kl. 14.24