Hvad gør man, når der ikke betales husleje?
Udlejere holder møde i Hjørring
HJØRRING: I et samarbejde mellem to lokale udlejerforeninger og Danske Udlejere holdes der nu et gratis kursus for alle udlejere. Emnerne for kurset er yderst relevante for enhver udlejer: Situationen, hvor lejeren ikke betaler sin husleje. Hvad gør udlejer så? Endvidere stilles der skarpt på disciplinen: Ind- og fraflytningsrapporter.
- Den mindste fodfejl kan koste udlejeren rigtig mange penge, lyder det fra arrangøren.
Mødet holdes mandag 25. februar kl. 19 på Ørnbøls Kultur og Festcenter på Hestkærvej. Tilmelding er nødvendig.