Hurtigfærge sejler ikke på grund af storm
Rederiet Fjord Line har aflyst fredagens afgange med hurtigfærgen Fjord Cat mellem Kristiansand og Hirtshals på grund af stormvejret og høje bølger, mens rederiets cruiserskib sejlede fra Hirtshals mod Langesund til normal afgangstid fredag morgen.
Også rederiet Color Line har aflyst dagens færgeafgange mellem Hirtshals og Kristiansand. Derimod var ruten mellem Larvik og Hirtshals stadig i drift fredag formiddag.