Hotel Skaga er populært: Over 200 overnattende gæster dagligt
Hotel Skaga i Hirtshals er populært. Over 200 overnatter hver nat på hotellet, hvilket stiller store krav til hotellets medarbejdere.
- Det kræver også meget at være et oplevelseshotel, for det er det, vi prøver at være, siger hotelchefen Sarah Routledge.
- Alt skal være i orden her på Skaga Hotel. Det nytter ikke noget, at vi laver lækre menuer og serverer for gæsterne, hvis vi så ikke har ordnet værelserne ordentligt. Alt hænger sammen, og alle vores ansatte prøver at leve op til den bedste standard her på Hotellet. Og det lykkes vi også rigtig godt med, siger Sarah Routledge.
Og det er ikke kun folk fra omegnen, der benytter sig af Skaga Hotel.
- Det er en stor glæde, at vi nu igen har mange transitgæster både fra Holland og Tyskland samt selvfølgelig Norge og Danmark. Vi har store rejsegrupper, og forleden var der et stort motorcykelhold fra Danmark, der tog ophold på Hotellet, fortæller Sarah. Routledge