Hollandsk kunst i Galleri Tornby
Alle interesserede inviteres til fernisering søndag 20. august klokken 13 i Galleri Tornby, hvor hollandske Lieuwke Loth præsenterer fantasifulde bronzeskulpturer og tegninger.
Lieuwke Loth bor til daglig i Spanien.
På ferniseringsdagen åbnes dørene allerede klokken 11, og udstillingen kan ses på alle søndage samt efter aftale frem til og med 17. september.
Lieuwke Loth vil sammen med sin hund bo i galleriets kunstnerbolig, og i denne periode er der også lavet aftale med Vendsyssel Teater om, at Lieuwke fra tid til anden vil arbejde med nye tegninger i teatrets foyer.
- Vi kender endnu ikke tidspunkterne, men på Galleri Tornbys Facebook side vil vi informere om Lieuwke Loths arbejdstider. Hvis vejret arter sig, vil hun også sidde og tegne udenfor Galleri Tornby.