Høstdag: De kan stadig kunsten at høste med le

15. august 2017 kl. 12.59

Siden 1988 har der været afholdt høstdag ved husmandsstedet i Mosbjerg.

Ivan Leth, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune, bød velkommen til de mange besøgende, der havde valgt at lægge turen forbi husmandsstedet i Mosbjerg, som søndag holdt høstdag på gammeldags maner.

Det er 30. år siden, at husmandsstedet i Mosbjerg startede med at holde høstdag, en begivenhed som hvert år trækker rigtig mange mennesker til Mosbjerg. Naturvejleder ved Vendsyssel Historiske Museum, Jakob Kofoed, kunne fortælle at der var flere nyheder med i år. Blandt andet et tema om jernalderen. Derfor handlede mange af aktiviteterne om jernalderen, og arkæolog Sidsel Wåhlin fortalte blandt andet om jernalderens fødevarer, og man kunne smage gammeldags bonde mad, og se jernaldersmeden lave håndsmedet tesesøm.

Der var udstillet gamle landbrugshåndværk, værktøj og maskiner, og gæsterne kunne de fleste steder deltage aktivt. Høst og jernalderdag i Mosbjerg betyder også slynget honning, bagt fladbrød, ridning, og rebslagning

Her var mulighed for at se de rutinerede høstfolk fra husmandslauget, der stadig kan kunsten at høste med le og binde op som i gamle dage, høste på husmandsstedets mark.

Og for at fastholde traditionen blev der i år, serveret stegt flæsk med persillesovs for husmandsstedets arbejdende personel. Både flæsk og persillesovs blev tilberedt på det gamle komfur i der står i husmandsstedet lille køkken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste