Hør Helle Dorf fortælle om Henrik Ibsens eksistensdrama, der også kan opleves i Kaspar Rostrups opsætning på scenen på Vendsyssel Teater. Foto: Martin Jørgensen
Hør om dramaet i dukkehjemmet
Bibliotekar holder foredrag om Ibsens forfatterskab på Hjørring Bibliotek
HJØRRING: Bibliotekar Helle Dorf vil kommende mandag 11. februar kl. 16 fortælle om Henrik Ibsens klassiker ”Et Dukkehjem”, der udkom første gang i 1879. Om Nora, den kvindelige figur, der træffer sine egne (dristige) valg og dermed frigør sig fra essensen af datidens blik på kvinderollen. Helle Dorf vil fortælle om tiden og Ibsens forfatterskab og i øvrigt perspektivere det til nutiden. Oplægget finder sted på Hjørring Bibliotek.
Gratis billetter skal printes på www.hjbib.dk af hensyn til planlægningen.