HJØRRING: Fra 23. juni får Fodbolddanmark et nyt radioprogram, "Fodboldeffekten". Og bag programmet er Hjørringfødte Oliver Routledge, der som navnet antyder, har rødder i England.
Med en engelsk mor og en dansk/engelsk far kom Oliver Routledge til verden i 1998 i Hjørring. Her er han flasket op med en kæmpe kærlighed til fodbold, og den deler han ligeligt mellem HI og Middlesbrough, hvor Olivers mor kommer fra.
Kærligheden til fodbold får nu frit spil for Oliver Routledge, og han skal formidle sin passion videre - ikke bare til hjembyen Hjørring, men til hele landet. Han skal nemlig fremover stå i spidsen for et landsdækkende fodboldprogram på Radio 100.
Han vil hver uge få besøg af kendte kommentatorer og spillere, der kommer for at dele deres største øjeblikke i fodboldens verdenshistorie.
Blandt gæsterne bliver: Kommentator Zak Egholm, kommentator Kian Fonoudi, kommentator Signe Vadgaard, tidl. landsholdsspiller Daniel Jensen, kommentator Mette Cornelius, tidl. landsholdsspiller Jesper Christiansen og mange flere.

Hjørringdreng i spidsen for nyt fodboldprogram

Oliver Routledge fra Hjørring dykker ned i fodboldhistoriens største øjeblikke i landsdækkende radio

21. juni 2018 kl. 15.05
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste