HJØRRING: Med stående applaus modtog sygeplejerske Lis Kjær Larsen Nordjyllands Sygeplejerskepris 2018 tirsdag aften.
- Jeg er selvfølgelig glad. Det er jo en anerkendelse af mit arbejde, sagde en overvældet Lis Kjær Larsen, da hun fik overrakt prisen under Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjyllands generalforsamling.
Hun var blevet indstillet til prisen af en kollega bl.a. for sit store arbejde med benamputerede patienter.
Lis Kjær Larsen arbejder som udviklingssygeplejerske ortopædkirurgiske afsnit 109 på sygehuset i Hjørring. Her har hun været en del af projektet "Et ben foran", som skaber bedre og mere sammenhængende forløb for benamputerede patienter.
Tidligere på året vandt projektet prisen som Årets Borgerinddragende Initiativ i Danske Regioner
Hjørring-sygeplejerske vinder pris
Skulderklap for sit arbejde med benamputerede patienter
24. oktober 2018 kl. 14.22