”Hjørring Stillads matchen” afviklet i Løkken Golfklub

29. august 2020 kl. 14.00

LØKKEN: Hele 67 deltagere fik en rigtig god dag på Løkken Golfklubs baner ved afviklingen af Hjørring Stillads Match.

- Der blev nok skævet en del til diverse vejrudsigter! Der var muligheder for nogle heftige regnbyger, men de udeblev heldigvis, og alle blev færdige inden den første byge kom, så de 67 fra flere klubber spillere fik en rimelig og tør runde, med mange gode resultater, lyder meddelelsen fra Turneringsudvalget.

Resultater kan ses på GolfBox.

- Det startede kl. 8 med morgenkaffe og ”en lille en”, efterfølgende var Hjørring Stillads vært ved en gang grillpølser, hvor Jan Madsen var grillmester.

Matchen blev afviklet som en Gunstart, og de 17 af hullerne var besat. Der blev spillet med blandede rækker.

Resultatet blev som følger:

A-rækken: Nr. 1, Susanne Sørensen, Hirtshals GK med 69 slag. Nr. 2, Claus Christensen, LGK med 71 slag. Nr. 3, Finn Nielsen, LGK også med 71 slag.

B-rækken: Nr. 1, Ernst Vistisen, LGK med 37 point. Nr. 2, Gitte Nielsen, LGK med 36 point. Nr. 3, Henriette Dalsgaard, LGK med 34 point.

C-Rækken: Nr. 1, Kirsten Wisborg, LGK med 38 point. Nr. 2, Jesper Schmith, Aalborg GK med 36 point. Nr. 3, Birgit Petersen, LGK også med 36 point.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste