Hjørring Handel passer på Krumme - togture aflyst
Virus-fare får Hjørring Handel til at aflyse de gratis togture om lørdagen i Hjørrings midtby
HJØRRING: Hjørring Handel har valgt at indstille alle afgange med Krumme-toget, indtil det igen er ok at give krammere.
Det oplyser aktivitets- og eventchef Rikke Ejsenhardt fra Hjørring Handel.
Beslutningen er taget for at forhindre smittefare med coronavirus.
- Vi holder alle utrolig meget af Krumme! Han er og bliver børnenes ven og hver lørdag glæder han mange børn og forældre, når toget kører gennem Hjørrings gågader, siger Rikke Ejsenhardt, der konstaterer, at Krumme og krammere hænger sammen.
- Vi krammer alle Krumme. Børnene er vant til at kramme krumme, forældrene giver krummer hånd og Cityline og Koala Kaj krammer også børnene. Krumme er jo ikke helt ny i dato og vi vil gerne passe ekstra godt på ham. Vi vælger derfor at give Krumme og bamserne ferie indtil vi må kramme igen, tilføjer Rikke Ejsenhardt.