Hjørring Håndbold kæmper sig frem til den ordinære generalforsamling
For at deltage i online generalforsamlingen 10. marts, skal interesserede ind på foreningens hjemmeside eller facebookside og finde et link
HJØRRING: I foreningen Hjørring Håndbold har alle formået at holde humøret højt og kæmpe for fællesskabet.
Bestyrelsen, de frivillige og alle de trofaste medlemmer, er i år nødsaget til at afholde den ordinære generalforsamling online.
- Jeg er naturligvis ærgerlig over, at det ikke kan være anderledes, da der i bagkæderne i foreningen, længe har været arbejdet med store strukturelle forandringer. Foreningen er klar med en stor satsning i opbygningen af en stærk og gennemslagskraftig udvalgsstruktur. Der hersker stor tro på, at tingene kan lykkedes og fremtiden ser lys ud, siger formanden Jens Beermann.
Så snart retningslinjerne giv os lov til at mødes i hallen, er bestyrelsen overbevist om, der vil være stor opbakning til de nye udvalgsposter, trænerjobs og ikke mindste opgaven som publikum, til de mange kampe i ”Park Vendia”.
For at deltage i online generalforsamlingen den 10. marts klokken 19, skal interesserede ind på foreningens hjemmeside eller facebookside og finde et link til mødet.
Bestyrelsen håber på, at der er rigtig mange som vil deltage i generalforsamlingen, trods denne utraditionelle facon. Deltagere vil blive orienteret om foreningens tilstand, og lidt om hvad fremtiden forhåbentlig snart vil bringe. Det er bestyrelsens ønske at udvide fra fem medlemmer til syv, og det er formandens ønske, at de sidste to kandidater vil melde sig, og bestyrelsen kan styrkes endnu mere.