Hjørring festede på J-dag
J-Dag - dagen hvor Tuborgs Sneøl blev frigivet - blev fejret af glade mennesker i Hjørrings gader og værtshuse.
Klokken 19.30 afgik Krummes Juletog med 20 nissepiger i højt humør fra Bjesken i Strømgade.
- Turen gik gennem Jernbanegade hvor vi gjorde stop ved et par værtshuse, fortæller togfører Krumme Julemand.
- Efter disse besøg kørte vi gennem Brinck Seidelinsgade, Østergade og Strømgade hvor vi gjorde holdt ved Zwei Grosse i Strømgade. Her var der rigtig gang i festen. Sneen væltede ned foran indgangen og
musikken fik vist en ekstra tand op, da de smukke nissepiger dukkede op, beretter Krumme.
Klokken lidt før 21 ankom juletoget med de syngende nissepiger til Bjesken.
- Her var der trængsel for at komme ind, ja det var næsten umuligt, så mange mennesker var der. Værtsparret Helle Leed og Jesper Spanner havde nok at se til med så mange mennesker.
Krumme-Julemand havde fødselsdag, og der blev sunget og spillet fødselsdagssang, så det kunne høres langt væk.
- Det siges, at de blev ved med at feste det meste af natten, smiler Krumme, der lidt træt forlod festen ved 22-tiden og kørte toget i remisen .
- Men det var en fantastisk aften med så meget gang i byen.