Hjørring er på spil
Hjørring er på spil - eller nærmere et brætspil.
Firmaet Nowus Games i Hasselager introducerer nu Hjørrings eget spil.
Navnet på spillet bliver "Citysport Hjørring" og er et quiz-videns-spil om byen, dens historie, kultur, institutioner og virksomheder. Spillet vil indeholde ca. 900 opgaver samt en række sjove fysiske aktiviteter.
Blandt spørgsmålene vil der være spørgsmål om de virksomheder, forretninger og institutioner, som er med i spillet.
Nowus Games har i en årrække udviklet disse underholdende brætspil og har i Tyskland stor erfaring og succes. Her er man til dato i mere end 180 byer og har solgt over 500.000 spil.
Udviklingen af disse spil er godt i gang i Danmark. Nowus Games forventer at udvikle disse spil til i alt 65 byer.
Den første var Aarhus så kom Odense, Vejle, Ålborg og Esbjerg, Kolding og nu er det så Hjørrings tur.
Projektleder Knud Møller Dam fra Nowus Games udtaler i en pressemeddelelse:
- Vi er startet på at finde de virksomheder, forretninger og institutioner, som føler et stærkt tilhørsforhold til Hjørring og som ønsker at være en del af spillet. Vi tilbyder maksimalt 20 virksomheder/institutioner et felt på spillebrættet. Spillet er en blanding af tre af verdens mest solgte brætspil Trivial Pursuit, Matador og Ludo, blandet med en god portion lokale elementer og en meget underholdende action-del, som vil udfordre spillernes fysiske evner. Alt i alt et virkeligt sjovt og underholdende spil, som i sin form ikke er set før.
Knud Møller Dam fortsætter:
- Spillet er en glimrende måde at styrke sin branding i Hjørring på og samtidig sikre sig en del af Hjørrings historie. Som deltager vil man jo netop være synlig på spillet i hele dets levetid".
"Citysport Hjørring" forventes at komme i detailhandlen i løbet af et par måneder.
- Vi er som nævnt begyndt på at lede efter de virksomheder og institutioner i Hjørring, som syntes det kunne være spændende at være med. Så har det interesse, er det at nu man med fordel kan melde sig til, siger Knud Møller Dam