Turistchef Laila Zielke og handelschef Per Martensen sammen med de frivillige fortovsmatroser foran den kommende mobile turistinformation. Arkivfoto: John Kongerslev
Livet her

Hirtshals Turisme etablerer mobil turistinformation i centrum af byen

01. april 2021 kl. 14:00

Hirtshals Turisme vil snart kunne tilbyde områdets gæster inspiration til oplevelser og nyttig viden om lokalområdet fra endnu et centralt sted i Hirtshals. Nemlig i form af en ny, mobil turistinformation med selvbetjening supplereret med personlig betjening under fx byens større events.

Det sker i tæt samarbejde med Hirtshals Handel & Erhverv, som bidrager til det nye tiltag ved at stille deres aktivitetsvogn til rådighed.

- Det er vi utrolig glade for og det er endnu et godt eksempel på det tætte samarbejde vi har på tværs af organisationerne i Hirtshals, siger turistchef Laila Zielke

Med i det lokale samarbejde er også Byforum Hirtshals` frivillige fortovsmatroser. De er i gang med at give vognen en tiltrængt opfriskning både indvendig og udvendig, så den mobile turistinformation fremstår flot og indbydende.

Fortovsmatroserne er snart færdige med den indvendige renovering, hvor der blandt andet er blevet plads til en ny hyldesektion til turistmateriale. Herefter skal de udvendige facader have en opfriskning.

- Placeringen bliver meget synlig for byens gæster, idet vi netop har indgået en aftale med Per Kro fra Hotel Hirtshals, som velvilligt stiller et areal til rådighed i Jørgen Fibigersgade, hvor den mobile turistformation vil kunne ses fra både Den grønne Plads, Hjørringgade og Nørregade, fortsætter Laila Zielke.

- En mobil turistinformation giver mange fordele. Dels vil vi være endnu mere synlige i midtbyen og dels vil vi kunne komme rundt til mange af de begivenheder og events, som foregår i vores lokalområde. Både i og omkring Hirtshals, men også når der er arrangementer i eksempelvis Tornby og Tversted. Det vil kunne ske i et tæt samarbejde med lokale arrangører, som samtidig kan gøre brug af vognen i forbindelse med deres arrangement. Vi forventer at kunne slå dørene op til den mobile turistinformation først i maj og vognen vil foreløbig være tilgængelig i hele højsæsonen. Samtidig har vi åbent fire dage om ugen året rundt på den nye turistinformation på Det gamle Rådhus, siger Laila Zielke.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu