Hirtshals går sammen om julehjælp

16. november 2017 kl. 12.34
Opdateret 17. november 2017 kl. 07.59

Hirtshals by står sammen som altid.

Sådan indledes en pressemeddelelse fra en gruppe, der står bag en juleindsamling til børn, som ikke ved om der ligger gaver under juletræer.

- Tusindvis af børn i Danmark, glæder sig ikke til juleaften, fordi de ikke ved, om der er julegaver under træet til dem. Lad os være sammen om at alle får en god jul. Alle børn fortjener at opleve den dejlige julestemning med juletræ, julegaver og dejlig julemad. Derfor er vi en gruppe, som har lavet en indsamling i Hirtshals, hvor alle kan hjælper til med at gør en forskel i denne sag. Vi har stillet indsamlingsbøtter rundt i butikkerne og går rundt i gaderne her op til den 24. november, hvor der vil være indsamlet gaver fra byens butikker og virksomheder til en auktion på Hotel Hirtshals efter juletræet er blevet tændt på den grønne plads, skriver gruppen.

For børnefamilier er juleaften også en begivenhed med hjemlig hygge, god mad og gaver, og hvem vil undvære det

Så det er nu de næste dage indtil den 24. november samler hele Hirtshals ind.

Er der nogle i byen, som gerne vil hjælpe gruppen, kan de henvende sig til Sportmaster Hirtshals eller Hirtshals Handel og Erhverv.

Der er ikke bare i Hirtshals, men også i mange andre byer, at frivillige samler ind.

Dansk Folkehjælp er landets største formidler af julehjælp og har siden 2007 hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde jul for deres børn. I år forventer Dansk Folkehjælp en stigning i antallet af ansøgere, fordi en voksende gruppe familier ikke mærker, at det generelt går bedre for Danmark.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste