HI-drenge fik besøg af profferne
Hjørring Idrætsforening havde for nylig afslutning for U9 drengene.
HI har forbindelser til nogle af spillere fra Vendsyssel FF, og derfor fik drengene en overraskelse og en kæmpe oplevelse, da Nicolai Flø, Rune Frantsen, Washington Brandao og Christian Moses kom på besøg.
Der var både fodboldkamp med VFF-spillerne, straffesparkskonkurrence med Nicolai Flø på mål og til sidst billeder, autografskrivning og medaljeoverraskelse.