Billede beskrivelse

Her er hvad du skal vide fra presse-mødet: Storcentre og butikker lukkes

Danmark lukkes reelt ned 25. december, siger Mette Frederiksen

16. december 2020 kl. 19.07

DANMARK: Onsdag aften blev der holdt pressemøde i Statsministeriet. Og her præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) nye, omfattende restriktioner på grund af den stigende coronasmitte:

- Situationen omkring corona er desværre meget alvorlig. Mere end 22.000 er konstateret smittet den seneste uge mod 15.000 ugen før. Det hører med, at flere bliver testet, men vi kan desværre se, at flere bliver testet positiv. Vi er nu gået i risikoniveau 4, som er det næsthøjeste niveau.

Her er de nye restriktioner

- Vi skal have aktiviteten i samfundet yderligere ned. Derfor indfører vi yderligere restriktioner nu, der gælder til efter nytår. Vi gør det, fordi vi snart skal fejre jul og står over for januar og februar, som myndighederne forventer, kan blive de hårdeste i pandemien, siger Mette Frederiksen.

På grund af smittesituationen lukker alle storcentre fra torsdag, mens liberale erhverv som frisører og fysioterapeuter lukker fra mandag.

- Danmark reelt lukket ned fra 25. december

Statsminister Mette Frederiksen tilføjer på pressemødet:

- Fra fredag den 25. december og til 3. januar vil Danmark reelt være lukket ned.

Det betyder også, at al detailhandel - undtagen supermarkeder, fødevarebutikker og apoteker - skal lukke ned.

Julen kan fortsat holdes med maksimalt 10 personer. Men det skal ikke ses som en opfordring til at samles 10 personer, siger statsminister Mette Frederiksen.

I forhold til nytåret vil der komme nye anbefalinger i starten af næste uge, tilføjer hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste