Havnen fik igen besøg af stort sejlskib - Älva af Stockholm

30. maj 2017 kl. 12.30

For kort tid siden havde Havnen besøg af det smukke norske skoleskib "Christian Radich."

I søndags anløb et andet stort sejlskib havnen. Det var tremastet skonnert "Älva" af Stockholm. Hun var undervejs fra Helgoland til Strömstad og gjorde ophold her for at proviantere og overnatte et par nætter.

Skonnerten er en flot repræsentant for "Den sejlende svenske kulturarv".

Svensk Sejlunion, SSF, repræsenterer i dag 63 sejlskibe - slupper, lystbåde, skonnerter, ketcher andre. Unionen arbejder på at bevare den enestående kulturarv som bådene repræsenterer, og til at videregive traditionen til den næste generation.

Flere af sejlskibene, som i dag organiserer sejlskoler, var engang rygraden i den svenske infrastruktur, men efter Anden Verdenskrig reduceredes deres betydning hurtigt, på grund af den tiltagende motorisering. De fleste af de gamle sejlskibe blev hugget op, men SSF gør et stort arbejde for at bevare de sidste.

Skonnertens dimensioner er: Længde over alt: 44 m Bredde: 7,2 m Dybgang: 3 m Sejlareal: 500 m 2 Brutto: 286 Netto: Motor: Caterpillar 400 HK. Hun blev bygget i 1939 i Lödöse i Sverige til sejlads på Göta-floden. I mere end 50 år sejlede hun som fragtskib. I løbet af denne periode skete flere ombygninger bl.a. en forlængelse af skroget i 1951.

I vinteren 1990-91 blev skibet ombygget til passagersejlads i Stettin, Polen. Det gamle lastrum blev indrettet med 15 kahytter, toilet / brus, bibliotek og sauna. På dækket blev tilføjet et stort dækshus, som huser indgangen til toilet, konferencefaciliteter, spisestue, bar og et stort moderne restaurant køkken. Når skibet ikke sejler med elever, bruges det til tursejlads for turister i den svenske skærgård.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste