Billede beskrivelse

Havnen er noget helt særligt

14. april 2022 kl. 07.30

Hele bestyrelsen for Hirtshals Marina var lørdag 9. april til forårsklargøring.

- Vi er alle seks mand frivillige og ulønnede for alt det arbejde, vi ligger i Hirtshals Marinas aktiviteter, siger formanden Hans Christensen fra Hans’ Auto i Hirtshals.

- Vi har 20 både, der fast ligger i marinaen, og så har vi den glæde, at der ankommer over 100 lystsejlere fra ud- og indland i løbet af året, fortæller formanden.

-Så det er en glæde for Hirtshals, at vi får alle de turister til byen, der er jo som regel 5 til 6 med ombord på hvert skib, der anløber hos os, og de genererer jo handel til byen og er med til at lave rentabilitet i Hirtshals Marina, siger Hans Christensen.

Billede beskrivelse

Han fortæller, at marinaens ønsker for femtiden inkluderer bedre toilet- og badeforhold. De vil også gerne være med til at bygge noget op, eventuelt en tilbygning til pumpestationen, som i forvejen bruges til toilet og bad. Det er dog ikke rigtigt tidssvarende til alle de gæster, der kommer ind i Hirtshals hvert år.

Hirtshals Marina er jo næsten bygget sammen med byen, og der findes formentlig ikke nogle steder, hvor by og havn er så tæt forbundet som i Hirtshals.

Trappemonumentet, der er tegnet af kunstnerne Mogens Møller og Dorthe Dalin, er jo internationalt kendt, kan man se på turistbrochurer fra udlandet, når Hirtshals beskrives. Det er også et helt unikt monument, der er bygget til at forbinde by og havn i Hirtshals. Trappen bruges både som amfiteater, udsigtssted og opholdssted, og børnene leger på søjlerne og trappen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste