Har du overvejet at blive vinterbader? Det er godt at starte nu
Som enkelte af Løkken Folkeblads læsere måske allerede ved, så er avisens både tidligere og nuværende journalist begge vinterbadere, der elsker at gå ud og få et friskt dyp i vandet hele året.
Men hvorfor egentlig begive sig ud i Vesterhawets bølger, når Brdr. Sand nu har kørt de ikoniske badehuse i vinterpit, og det er begyndt at blive mere mørkt og koldt på vores smukke breddegrader?
Mange fordele
Umiddelbart synes det for mange måske at være en kende koldt at hoppe i havet i starten af oktober, når vandtemperaturen er dalende, men lige nu er det faktisk et godt tidspunkt at starte, hvis man gerne vil hoppe 'med på bølgen'.
Vandtemperaturen ligger pt. på omtrent 15-16 grader, hvilket faktisk svarer til midten af juni - og kroppen skal have tid til at vænne sig til mere kulde, hvis du fortsætter med at bade i vinterhalvåret.
De helbredsmæssige fordele er mange - det er blandt andet godt for blodkarrene, og samtidig styrkes immunforsvaret, så man bedre kan bekæmpe infektioner, ligesom man generelt bedre kan holde varmen i dagligdagen.
Lyt til din krop
Først og fremmest er det altid vigtigt, at du ikke bader alene, og at du mærker efter, hvad der føles rigtigt for dig - uanset, om der er tale om nogle få sekunders tebrevsagtigt dyp eller flere minutter i havet.
At være varm inden, at man går i vandet, er vigtigt, og så kan Løkken naturligvis tilbyde mange muligheder forbundet med badning - både i form af fællesskab, sauna og rober, der kan gøre din badeoplevelse unik.
Du er velkommen til at rette direkte henvendelse til journalisten, hvis du har spørgsmål til vinterbadning, ligesom du med fordel kan besøge dette link online, der tilbyder rigtig gode baderåd: badesikkerhed.dk/til-voksne/baderaad-vinterbadning/