Hårtotten var helt på toppen ...

05. marts 2018 kl. 09.34
Opdateret kl. 13.35

Tirsdag i sidste uge var en dag i festen tegn hos Hårtotten på Norgesvej i Hjørring. Trine Jensen havde 10 års jubilæum i salonen.

- Der var som sædvanlig højt humør i salonen og det var ikke mindre af at kunderne dagen igennem blev tilbudt kagemand, Asti og gode tilbud. Dagen igennem kom der mange kunder med gaver og blomster for at fejre jubilaren. Trine startede frisørkarrieren i Brønderslev og var derefter en periode selvstændig i Løkken, inden kunderne på Norgesvej har fået glæde af hendes evner. Trine er en fantastisk medarbejder og kollega, som vi alle er utroligt glade for. Ikke mindst vores kunder nyder godt af hendes smittende humør og evne til at skabe noget nyt og kreativt for dem. Vi er stolte over at runde 10 år med Trine som stabil og værdsat medarbejder i salonen og håber på mange flere år, lyder det fra salonen.

Sidst på dagen - til jubilarens store overraskelse - var der surprise party med familie og venner. Salonen blev godt fyldt og der blev hygget, fejret og ønsket tillykke med pizza og privat DJ.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste