Traditionen vi må gå glip af i år. Foto: Arkivfoto
Livet her

Håbet er slukket: Ingen sankthans-fest på stranden i Løkken

08. juni 2021 kl. 12:47

Niels Anton Rasmussen & Stefan Karlborg, sankthans-udvalget i Løkken, oplyser blandt andet følgende:

”Som det sikkert står klart for alle, har en gennemførsel af sankthans arrangement på Løkken Strand i år hængt i en tynd tråd.

Selv om der i sidste øjeblik før sankthans-aften skulle komme ophævelser af mødebegrænsningerne, så når vi ikke at få arrangementet på skinner.

Der plejer at deltage 4-5000 mennesker på stranden, og med de nuværende og forventede mødebegrænsninger, sektioneringsregler, har Sct Hans udvalget i Løkken.dk valgt igen i år at aflyse arrangementet.

Det er med stor beklagelse, men vi har efter vor egen vurdering gjort hvad vi kunne for at få klarhed over begrænsningerne.

Vort sidste håb var en henvendelse til folketingets epidemiudvalg og sundhedsministeren via Karsten Lauritzen.

Svar herfra er, at man har forståelse for vor bekymring, og man vil udarbejde klare retningslinjer for sankthans-afvikling, og disse kunne være klare i dagene op til Sct. Hans.

Man må forstå, at dersom lovgivere og specialister skal bruge uger for at beskrive retningslinjer, de selv har lavet, så giver det jo mening, at frivillige amatører som udvalget her ikke umiddelbart selv kan finde vej i retningslinjer og begrænsninger.

Det giver os derfor ingen muligheder for at lave arrangementet med bare et minimum af planlægning, og udvalget har altså valgt at stoppe arbejdet for i år”

Venstres Søren Smalbro skulle i øvrigt have været taler i år.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu