Grundtvig og kvinderne i Hjørring Sognegård
Torsdag 5. april klokken 19.30 inviterer Grundtvigsk Forum til performance-foredrag med højskoleforstander Else Mathiassen, Torben Lassen og Karen Sørensen.
Grundtvig er i sig selv en spændende skikkelse, og hans forhold til kvinder gør ham ikke mindre interessant, Han krævede at kvinder skulle have adgang til hans foredrag og forelæsninger, og han talte for at kvinder skulle have alle slags poster, selv i hæren eller som præst. Og en af grundene til at han ikke kunne stemme for Grundloven i 1849, var at kvinder ikke fik valgret. Samtidig kender vi gennem hans tre ægteskaber med henholdsvis Lise, Marie og Asta. Kvinden er for Grundtvig ikke alene en del af skabelsen, og han gribe endog ind i den moderne diskussion om Guds køn, ved at sige at Gud både må være mand og kvinde, for at kunne skabe mennesket.
Denne aften gennemspilles alt dette i Hjørring sognegård og alle er velkommen til en ganske givet god og spændende aften. Der er fri entre.