Arkivfoto.
Det sker

Grundlovsmøde med minister, skuespiller, samfundsforsker - og to borgmesterkandidater

23. maj 2021 kl. 14:00

Det bliver en glædens dag, når Vrå Højskole igen kan invitere til et stort anlagt Grundlovsmøde 5. juni fra kl. 13. Rammen bliver som sædvanligt højskolens have.

- En glædens dag, alene fordi højskolen igen kan byde velkommen til et offentligt møde. Selvfølgelig med de restriktioner, der til den tid gælder, men alligevel, lyder det fra højskolen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og fhv. viceforstander Søren Ottzen har lavet programmet. Et program, der måske toppes af en overraskelse af en yderligere taler. Men lige nu står det fast, at borgmester Arne Boelt (S) byder velkommen, og at den politiske talerække kommer til at bestå af Søren Smalbro (V), Christian Friis Bach (R) og DSU`s Sophia Hoven.

Samfundsforsker Johannes Andersen vil ligeledes give sin udlægning af en grundlovstale.

Derudover vil skuespiller og byrådsmedlem for SF, Jørgen Bing, synge nogle af fortidens store revytekster med et politisk/kulturelt indhold. Han vil blive akkompagneret af højskolens mangeårige musiklærer Anders H.U. Nielsen.

Der vil også være en hilsen fra højskolens køkken i form af et lettere traktement.

Rasmus Prehn vil binde eftermiddagen sammen, og arrangementet afsluttes af den nytiltrådte forstander på højskolen Anne Friis.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu