Mårup kirke blev fjernet, inden den drattede i havet. Dette foto er taget i oktober 2016. Arkivfoto: Hans Ravn
Gratis, guidet tur om Mårup Kirke
Turguiden Frank Normann Sørensen har været med til at tage kirken ned
LØNSTRUP: Hver onsdag i skolernes sommerferie er der guidet tur om Mårup Kirke. Kirken er der ikke mere, men historien om kirken lever videre.
- Hør den spændende fortælling om Mårup Kirke, der lå i Børglum Sogn, hvor Stygge Krumpen i en periode var biskop, lyder det fra arrangørerne.
Der vil være særligt fokus på nedtagningen af kirken, som turguiden Frank Normann Sørensen har været med til. Der venter deltagerne en spændende time med lokale fortællinger midt i vores mest barske natur.
Mødesteder P-pladsen ved Mårup Kirke på Mårup Kirkevej 70, og det er gratis at deltage
Turen er arrangeret af Lønstrup Turistforening.