Grand opening af Højene Enge
HØJENE: Lørdag eftermiddag var der indbudt til åbent hus på Højene Enge.
Mens Pølsedrengene serverede gratis pølser for gæsterne, stod medindehaver Michael Nielsen og Michael Bermann, sammen med ejendomsmægler Thomas Risager klar til, at fortælle de besøgende om byggeriet.
- Højene Enge kom godt fra start da byrådet i 2019 godkendte lokalplanen og byggemodning blev påbegyndt. Der har siden været stor interesse for det nye boligområde der ligge tæt på Hjørring Bjerge, og der er indtil nu solgt 14 grunde og fire er reserveret, fortæller medejer Michael Bermann.
Højene Enge er et nyt boligområde, med 35 parcelhusgrunde, og en andelsboligforening ”Enghusene” der opfører 15 enheder, der ligger lige før Højene skole, når man kommer fra ringvejen. Adressen der kommer til at lyde navnet ’Højene Enge Vej’ er så ny, at den angiveligt endnu ikke kan findes på kort eller GPS.
Området der bindes sammen af et tæt forgrenet stisystem, giver mulighed for helt at undgå trafik på vejen mod indkøb, skole og idrætsliv. Med optimale forhold til sol og privatliv og med solvendte terrasser, er ”Enghusene” blevet sit helt eget område tæt på idræt, natur, butikker og institutioner.
Det er ejendomsmæglerfirmaet Thomas Risager der forestår salget af byggegrundene, hvor Milton Huse lige nu er i fuld gang med at bygge prøvehuse.
Home Hjørring der står for salget af andelsboligerne ”Enghusene” kunne meddele, at der var aftaler med fem købere, allerede inden ”Enghusene” blev annonceret.