Billede beskrivelse

Gold Age Academy kommer til Hjørring

Fodboldbørn op til 12 år kan få hjælp til at blive bedre, når Gold Age giver bolden op

20. november 2018 kl. 06.42

HJØRRING: Gold Age Academy giver bolden op i Hjørring til træning for børn, der gerne vil være bedre til at spille fodbold. Og tilbuddet henvender sig til spillere på alle niveauer i aldersgruppen fra U7 til U12.

Golden Age Academy er en privat tilbud, og akademichef Christian Winther Borup understreger, at det er et supplement til træningen i byens foreninger.

- Vi ønsker at skabe en platform for nordjysk børnefodbold, som hjælper både spillere, klubber, trænere og forældre, med kvalitets-børnetræning. Alle er velkommen, så Gold Age er ikke et eliteprojekt - dog har vi den betingelse, at spillerne er motiveret for at dygtiggøre sig, tilføjer han.

Ifølge Christian Winther Borup er efterspørgslen på kvalitets-børnetræning stor, og derfor udvider ”Gold Age Academy” med to nye centre, der udover Sæby, også kommer til at ligge i Hjørring og Nørresundby.

I Hjørring skal træningen foregå på Bagterps baneanlæg på Fuglsigvej, og første træningssøndag bliver 10. marts.

- Vi har lagt træningsdagene i Gold Age på søndage for at undgå de almindelige foreningsaktiviteter.

- Der trænes efter moderne, aldersrelaterede træningsprincipper, og trænerne tæller blandt andet nogle af de højst uddannede trænere i Nordjylland. Her følger spillerne et forløb på 10 træninger, og med et max. antal på 12 spillere per træner, vil der være masser af fokus på den individuelle udvikling, tilføjer Christian Winther Borup.

Christian Winther Borup er bosat i Frederikshavn. Han er oprindelig fra Hirtshals, og er fodboldtræner med A-licens. Han har trænet hold i 20 år - blandt andet i flere Hjørring-foreninger.

- Vi er et supplement til foreningerne - ikke et alternativ. Og jeg er klubneutral, tilføjer Christian Winther Borup.

Læs mere på: www.goldage.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste