Godt for krop og sind

07. december 2017 kl. 11.28

De kom fra Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg kommune, da Idrætsforening for Sindet i Hjørring forleden inviterede til julestævne med tombola, badminton og volleybal i Park Vendia.

Badmintonketcherne svirpede fjerbolde over nettet hele formiddagen, mens eftermiddagen var reserveret volleybal.

Julestævnet samler hvert år medlemmer fra ligesindede klubber, hvis medlemmer har sindslidelser eller i perioder af deres liv har det psykisk dårligt.

IFS Hjørring er en privat idrætsforening, som alle andre idrætsforeninger, blot med den forskel, at Hjørring Kommune hjælper med faguddannet personale i et vist antal timer ugentligt.

IFS er åbent for alle og tilbyder desuden spinning, styrketræning, dans, svømning og vandgymnastik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste