VIDEO - Velkommen tilbage og god weekend: Spar Nord i byen med bobler og smil

05. marts 2021 kl. 11.40
Opdateret 06. marts 2021 kl. 07.33

HJØRRING: Et team fra Spar Nord Hjørring gik fredag formiddag gennem midtbyen i det smukke solskin og uddelte flasker fyldt med bobler til butikkerne - alt sammen for at markere genåbningen.

- Skål og god weekend, lød hilsnen til medarbejdere og indehavere af gågadernes butikker.

Bagagerummet på Jens Lau Nielsens bil var fyldt med flaske-hilsner.

- Vi fejrer, at butikkerne er åbnet igen og at smittetrykket er lettet - og vi måske snart kan se frem til en hverdag, der er bare lidt mere normal, sagde Jens Lau Nielsen, inden han satte boble-ekspressen i gear med kurs mod midtbyen.

- Vi vil med en flaske bobler og et kort fra Spar Nord ønske butikkerne god weekend.

Billede beskrivelse

Teamet, der delte bobler, smil og weekendhilsner ud i Hjørring, var erhvervsrådgiver Jens Orlemann, totalrådgiver Christoffer Povlsen, erhvervskundechef Mads Pedersen og markedsansvarlig Jens Lau Nielsen.

Fredag eftermiddag kom turen - og boblerne - til butikkerne i Hirtshals.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste