God gave til Uhrenholdtfolkene
Plæneklipper repareret og solgt - penge går til fællesskabet
VRÅ: Uhrenholdtfolkene har fået en plænetraktor forærende ganske gratis. Der var en del fejl og mangler, og ejeren ville ikke koste på den. ”Den må I godt få, hvis i kan bruge den til noget…”, sagde han.
Den kom ind på plæneklipperkirurgisk afdeling, og de smedlignende læger fandt hurtigt ud af, at hjertet – den store 12,5 hk Brigs & Stratton motor gik som en Singer. Så nænnede man ikke at give den aktiv dødshjælp. Tvært imod – der var basis for at gå videre. Den blev skilt ad i atomer, og de dårlige dele blev omhyggeligt renoveret, malet - og sat sammen igen. Der var mange timer i det, men man hyggede sig – og forskellen var til at få øje på.
Nye knive og nye remme – og patienten er nu klar til at blive udskrevet.
Nu vil man så sælge maskinen, for omkring 4000 kroner, og det er ikke mere end en 3 hk halv så bred gå-bag-efter-klipper koster. Hvis det lykkes vil man tjene lidt, og pengene vil blive brugt til driften af den plæneklipperkirurgiske afdeling – og smedjen.
- Do må nok lig skryw, at hwes der er non, der hår en gammel Volvo Krabat, en Ferguso eller lignende som er døj…å som de er li-ig we å smit uk…så ma de nok li-ig tenk på ås..LL