Genåbnet efter stor udvidelse

22. maj 2017 kl. 08.48
Opdateret kl. 10.12

Der er igen kommet blus under stegepanderne på Mongolian Barbecue på springvandspladsen i Hjørring.

Familierestauranten har været lukket i fire uger på grund af ombygning, der medfører, at restauranten, der har til huse under rådhuset, udvider fra godt 100 til 170 pladser.

Torsdag åbnede indehaver Phuong Thai Hoang dørene igen - og der har været fart over feltet.

- Vi har haft travlt, og jeg er ked af, hvis man har ringet forgæves - det skyldes travlhed, lyder det.

Med udvidelsen er der plads til at betjene større selskaber på eksempelvis 50 personer - samtidig med, at der gang i resten af restauranten.

Udvidelsen har også givet anledning til, at sortiment er blevet udvidet; der er kommet mere seafood og så er der refill af både sodavand og øl, ligesom Phuong Thai Hoang - i lighed med mange andre spisesteder i byen - har valgt at differentiere priserne hverdag og weekend.

Det er nu også blevet sådan, at børn op til til fire år kan spise kvit og frit - og fra næste måneder er der indkøbt tre iPads, som børnene kan lege med, hvis de bliver lidt utålmodige på stedet.

Phuong Thai Hoang har tidligere luftet muligheden for at tilbyde take away fra Mongolian Barbecue, men det bliver ind til videre ved overvejelserne.

Mongolian Barbecue åbnede i 2004 i Jernbanegade og de seneste 10 år med Phuong Thai Hoang som indehaver. I november 2013 flyttede restauranten til Springvandspladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste