Gazellepris til Scanvogn i Tornby
Det er i de sidste fire år gået så godt for Scanvogn A/S i Tornby, at virksomheden forleden var en af 163 nordjyske virksomheder, der fik en gazellepris.
Siden 2013 har Scanvogn haft en vækst på 216,8 procent i omsætningen, og dermed placerer Tornby-virksomheden sig solidt i feltet.
Siden de oprindelige ejere Finn Andersen og Fritz Stjerne opkøbte lager og inventar i 2011 efter en konkurs, har de formået at genopbygge virksomheden med over 100 medarbejdere og med kunder til letvogne ikke blot i Danmark, men også i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Polen, Schweitz og Australien.
Dennis Stjerne overtog posten som adm. direktør i 2016, og derfra er det bare fortsat derudaf.
Scanvogn er tidligere i 2007 og 2008 blevet kåret som nordjysk gazellevirksomhed. Det skete efter at stifterne i 2006 havde solgt virksomheden.
Krisen i bygge- og anlægssektoren i årene efter 2018 ramte også produktionen af letvogne i Tornby, da virksomheden blandt andet er leverandør til byggeindustrien.
Det er dagbladet Børsen, som står bag den årlige kåring af gazeller blandt landets virksomheder.
For at komme på listen skal de have fordoblet deres bruttoresultat i løbet af fire år.