Billede beskrivelse

Gamer-drenge og bridge-entusiaster vil have en fælles café

To vidt forskellige foreninger drømmer om fælles aktiviteter på tværs af generationer

13. december 2021 kl. 13.27

Hjørring Esport og Bridgeklubben af 1973 Hjørring har utraditionelle planer.

De to vidt forskeller klubber drømmer nemlig om at flytte sammen i lokaler på Børge Christensens Vej, hvor Hjørring Esport allerede hører til.

Her vil de have hver deres lokaler, men også dele et fællesområde, der skal fungere som lektiecafé, så de to foreninger har noget at samles om på tværs interesser og en generationskløft på op mod 70 år.

Billede beskrivelse

- Vi håber på at skabe et miljø, hvor vores medlemmer i esports-klubbben får lyst til at tage ned i lokalerne efter skoletid og hænge ud med medlemmer af bridgeklubben. Flere fra bridgeklubben er pensionerede pædagoger og lærere, så en lektiecafé er en oplagt måde at have noget meningsfuldt at mødes om, siger Morten Jensen, der er formand for Hjørring Esport.

Intet er dog afgjort endnu. Der er fortsat formaliteter og forhandlinger, der skal falde på plads, før det er endeligt besluttet, at de to foreninger rykker sammen.

Det kan du læse endnu mere om her:

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste