"Galla-forestilling" gav bronze

Tre hundeførere og fire hunde til DM

27. august 2018 kl. 12.35
HJØRRING: DcH Hjørring har i weekenden haft tre hundefører og fire hunde med til DM i Vejen.
Fra Hjørring var der i alt fire ekvipager, idet Anita Nørgaard var blevet udtaget med begge sine hunde, i klasserne 2. og champion. I klasse 2 stillede Anita op med border collien Galla og opnåede en bronze-medalje - til trods for, at Galla var i løbetid.
- Selv om hormonerne løb rundt i hovedet på Galla, opnåede de 270 points af 280 mulige.
I klassen Champion stillede Anita op med border collien Yousee, og fik en 5 plads.
Marian Jensen, som også var udtaget i champion klassen sammen med sin golden retriever Gaia, opnåede en 9 plads.
Den sidste ekvipage var Naja Fuglsang-Damgaard som opnåede en 4. plads med border collien Theo.
- Naja blev sidste år nr. 2 i kl. 1 og har således i løbet af det forgangne år rykket 2 klasser op - og alligevel opnået denne flotte placering. lyder det fra DcH Hjørring.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste