Billede beskrivelse

Gæster i oceanariet kan vinde en sælfodring

13. december 2017 kl. 08.21

Julestemningen har spredt sig på Nordsøen Oceanarium. De vil derfor gerne give alle besøgende den kommende weekend, mulighed for at vinde en tidlig julegave - den helt unikke oplevelse, at være med til at fodre sælerne i det store udendørs anlæg. Man skal blot udfylde en kupon med navn og telefonnummer ved ankomst til akvariet for at deltage.

- Alle kan deltage - store som små - og fodringen vil naturligvis blive tilrettelagt, så den er tilpasset vinderen. Det eneste vi kræver af deltagerne er, at de selv skal kunne kaste fiskene ud til sælerne, siger Lasse Rosendahl, formidler og dykker på Nordsøen Oceanarium.

Vinderen af konkurrencen vil kunne se frem til, at blive en del af hele forløbet omkring en fodring.

Det indebærer både forberedelse af foderet, fodring af sælerne samt oprydningen efterfølgende. Det er altså en oplagt mulighed for at komme helt tæt på de charmerende dyr og samtidig få et indblik i medarbejdernes daglige arbejde.

Konkurrencen foregår lørdag d. 16. december og søndag d. 17. december. Der er to vindermuligheder per dag ved fodringerne kl. 11 og kl. 15. Vinderen udtrækkes og annonceres en halv time før hver fodring.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste