Gåtur på tværs
Tirsdag 30. maj er der mulighed for at deltage på en travetur i Hjørring Bjerg. arrangementet har fået titlen: Gåtur på tværs.
Turen er for alle på tværs af kultur, sprog, hudfarve, alder, religion, politisk overbevisning.
Mødested er foran Cafe Venligbo på P. Nørkjærs plads i Hjørring, og der er afgang tirsdag 30. maj klokken 19.
På turen kan man opleve naturen ved overgang fra forår til sommer.
- Vi vil blive udfordret på både kondition og balance - men ikke mere end at de allerfleste kan være med, oplyser naturvejleder Jakob Kofoed.
Gåturen slutter ved Cafe Venligbo, som byder på kaffe/the og kage. Der fortælles om hvordan man, som borger i kommunen kan bruge cafeen som mødested. Et sted, hvor man kan blive en del af et fællesskab.
Alle er velkommen. Det er Merete Piilgaard, sygeplejerske fra Hjørring Sundhedscenter til at lede turen.