Billede beskrivelse

Gåtur med guide ved Uggerby Strand

01. juni 2017 kl. 09.32

Torsdag den 8. juni er der mulighed for at opleve aftenskumringens dyreliv på en gåtur ved Uggerby Strand.

- Vi går langs strandsumpen og lytter efter den efterhånden sjældne strandtudse - og prøver også at finde lokale ynglefugle som lille lappedykker, vandrikse og dobbeltbekkasin - med lidt held måske også plettet rørvagtel og rørdrum. På tilbagevejen satser vi på at natravnen har startet sin sælsomme snurren. Vi går 4 kilometer på stranden og igennem plantagen, oplyser turleder Anders Østerby fra Skoletjenesten ved Oceanariet.

Turen starter ved P-pladsen ved Uggerby Strand for enden af Tolstrupvej og varer 2 timer. Turen er en af Hjørring Kommunes naturture i 2017.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste