Billede beskrivelse

Gårdmalerier bliver hængende på historisk museum

15. marts 2018 kl. 12.47

VHM i Hjørring har besluttet at lade udstillingen "Gården på væggen" bliver hængende frem til 5. august i år.

Den handler om gårdmalere og gårdmalerier i Nordjylland.

- Gårdmalernes billeder har gennem mere end 100 år prydet væggene i stuerne på størstedelen af de nordjyske gårde og husmandssteder.

Gårdmalerne, både de lokale og de der kom langvejs fra, har ikke altid haft det lige let. Pengene var små og man måtte arbejde hårdt for at få brød på bordet.

Udstillingen omhandler en lille håndfuld af disse malere, som var de første der bragte den originale malerkunst ud til almuen, hedder det om udstillingen.

Udstillingen "Gården på væggen" er den største udstilling af sin art, der har været vist i Danmark. Med omkring 250 særligt udvalgte gårdmalerier fra Nordjylland fortælles om de malere, der var de første, som bragte den originale malerkunst ud til landets almue.

På museets hjemmeside - vhm.dk - kan man se nærmere om særlige omvisninger i udstillingen her i foråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste