Gå en tur på Skulpturengen i pinsen
Bodil Dam inviterer udenfor i pinsen
LØKKEN: Galleri PondCottage Art, Munkebrovej 48, Løkken åbnede sidste år en skulptureng i forbindelse med galleriet.
Nu indbyder galleriets ejer billedhugger Bodil Dam gæster til, at de kan gå tur på skulpturengen i pinsen.
- Der er ca. en tønde land med skulpturer, så der er god mulighed for at holde den foreskrevne afstand til andre gæster i disse coronatider. Selve galleriet kan kun rumme nogle få ad gangen, bemærker Bodil Dam.
Udstillingen på skulpturengen byder på værker af Bodil Dam både i bronze og stentøj.
- Det er nemt at flytte værkerne udendørs, da de alle kan tåle at stå udenfor hele året rundt.
Udstillingen åbner lørdag d. 30. maj og er åben i pinsen til og med mandag d. 1. juni, hver dag fra kl 11-17.