Fyrværkerishow ved A-Z
A-Z Hjørring siger tak for året, der gik
HJØRRING: Fredag den 27. december klokken 18 kan alle komme ud og blive inspireret til årets fyrværkerikøb, når der traditionen tro er et flot festfyrværkeri.
Arrangementet sker på A-Zs parkeringsplads.
Og i år er der ekstra magi i luften, da A-Z og Bilka-kæden ikke kun takker kunderne for året, der er gået, men også kickstarter Bilkas 50 års jubilæum.
- Bilka åbnede sit første varehus i Tilst i 1970, og kan derfor næste år fejre 50 års jubilæum. Vi tager forskud på fejringen og skyder jubilæumsåret i gang med et kæmpe festfyrværkeri ude på Bilkas parkeringsplads, hvor vi også sørger for lækre smagsprøver til alle kunder, siger Nicki Stougaard, eventansvarlig i Bilka i en pressemeddelelse.
Gratis smagsprøver
A-Z forkæler denne aften alle kunder med gratis kransekage fra Bilkas bager. Til de voksne bliver der serveret et koldt glas Codorniu Cava, som kan nydes til det flotte show. Denne aften kommer Billie også og uddeler gratis Billie sikkerhedsbriller og børnechampagne til børnene.
Den fyrværkeriansvarlige vil under showet præsentere alt det fyrværkeri, der bliver skudt af. Efter fyrværkerishowet er der mulighed for at få professionel vejledning til køb af fyrværkeri, når Bilka står klar til at guide kunderne i årets flotte fyrværkeri.
A-Z og Bilka starter fejringen den 2. og 3. januar. I A-Z er der gratis morgenbuffet til de 100 første kunder i Bistroen mellem klokken 9-10.