Fuldt hus til modeshow

04. oktober 2017 kl. 10.30

Zjoos og Posh Shoes i Østergade bød tirsdag aften 80 damer inden for til inspirationsaften med modeshow.

Modeshowet blev holdt i et samarbejde med andre butikker, her i blandt House, Dorte J, Poul M og Blomsten.

Efterårets mode blev vist og der var også lingeri - denne gang fra Blondehuset i Løkken.

For publikum blev det en rigtig hyggelig aften, hvor der blev rig mulighed for at grine, shoppe og snakke

- Billetterne var revet væk. Vi havde folk på ventelister, så jeg tror vi kommer til at lave endnu et arrangement. Det vil vi også gerne, smiler Christina Østergaard, indehaver af de to skobutikker og forsætter:

- Det er dejligt, når vi mærker interesse for de ting, vi laver. Og det er også dejligt, når vi laver samarbejde med andre brancher og fag.

- Vi oplever, at det netop er det samarbejde som skiller os lidt ud i forhold til, hvad andre gør. Der var naturligvis åbent efterfølgende, så de 80 damer kunne komme ud og købe nogle af de lækre ting, som de så i modeshowet.

På lørdag er der Lyserød lørdag, og dagen er afsat til Støt Brysterne - en landsdækkende kampagne for kræftramte kvinder.

- I den forbindelse har vi i Zjoos og Posh shoes "lånt" et par søde piger fra Fortuna Hjørring. De vil denne dag lave flotte Lyserøde candyfloss til 20 kroner. Beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og man kan få pudset sine sko - også for en 20ér. Pigerne fra Fortuna Hjørring står klar til at servicere, og så kan man selvfølgelig også få en fodboldsnak og et selfiebillede. Så vi ser frem til en strygende og travl lyserød lørdag, tilføjer Christina.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste