Fuld fart frem til Jysk Inline Match
SE BILLEDERNE - 120 børn og voksne dystede lørdag på hjul i Park Vendia
HJØRRING: 120 børn og voksne deltog lørdag i et stort inliner-stævne i Park Vendia i Hjørring.
Vi ruller Hjørring og Inline Club Aalborg - ICA - var arrangør af Jysk Inline Match, og det er tredje år, at stævnet er afviklet i Hjørring.
Der blev dystet i disciplinerne sprint, line, point og stafet, men der blev også dystet i mere sjove og kreative discipliner, så alle havde vinderchancer i løbet af stævnedagen.
På banen var både begyndere og nogle af Danmarks bedste speedskatere.