Frivillige har malet viadukten

Banebroen ved Sct. Knudsby har fået et løft

22. maj 2018 kl. 16.27
BAnebroen ved Sct. Knudsby i Hjørring er blevet vasket, renset og malet.
Arne Harboe fra borgerforeningen fortæller, at bestyrelse og andre frivillige har taget koste og pensler i egen hånd, og sikret viadukten nyt liv.
Graffiti og alger er fjernet, og broen har fået maling.
Nordjyske Jernbaner, der ejer broen, har betalt for malingen, og borgerforeningen har lagt gratis arbejdskraft i projektet. De aktive sjæle har hermed været med til at gøre en indsats for deres
- Gør man selv lidt ved at gå foran og tage initiativ, kan man nå meget, lyder konklusionen fra borgerforeningen.
- Nu stråler broen.
Formand for borgerforeningen, Arne Harboe fortæller, at foreningen fortsat har en drøm om at finde penge til et kunst- og belysningsprojekt, der kan være med til at fremhæve broens arkitektur og form. Planen er at holde udsmykningen i gråtoner og varmer farver.
- På den måde kan broen - ud over at være en bro - også blive skulpturel. Vi har projektet, men foreløbig har vi ingen penge, tilføjer Arne Harboe, der håber at en opgradering af friluftteateret også kan medføre et løft til broprojektet.
- Vi har lagt op til tre slags lys i projektet. Et på vejbanen for bilister, et på det areal hvor cykler og gående skal kunne færdes trygt og endelig et som fremhæver broens profil.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste